Hop til hovedindhold

Miniapps

En miniapp er en lille interaktiv side, som en udvikler får assistenten i Chat til at bygge — en formular, et lille værktøj, en beregner eller en oversigt, du kan klikke i. Miniappen kan køre organisationens apps og stille spørgsmål til sprogmodellen, og når den er færdig, deler udvikleren den, så kollegerne åbner den på et fast link under Miniapps i menuen.

Typiske eksempler:

  • En side, hvor en sagsbehandler uploader en lejekontrakt, kører organisationens kontrakttjek-app og ser resultatet som en tabel med de punkter, der skal følges op på.
  • En formular, der samler de oplysninger, en app skal bruge, med tydelige felter og hjælpetekster i stedet for appens rå felter.
  • Et lille værktøj, der beder sprogmodellen om at omskrive en tekst i et bestemt format og lader brugeren kopiere eller downloade resultatet.

Miniapp, app eller dokument?​

Miniappen er fladen, appen er logikken. En miniapp bliver aldrig kvalitetssikret: alt, hvad der skal regnes, tjekkes eller gemmes, sker i de udgivne apps, som miniappen kalder. Derfor kan en miniapp kun bruge apps, der er udgivet i Galleriet — dem, der har været gennem kvalitetskontrollen. Et flow, der kun er udgivet som byggeklods, kan den ikke bruge.

Du vil …Brug
Have et svar eller en beregning én gangSpørg i Chat
Have en tekst, der skal læses, rettes og eksporteresEt dokument i chatten
Have logik, der skal testes, godkendes og køre i driftEn app
Give kolleger en nem side at bruge en eller flere apps fraEn miniapp

En miniapp har ingen egen hukommelse. Skal noget gemmes mellem to besøg, går det gennem en app — fx med byggeklodserne til appens hukommelse.

Hvem kan hvad​

FunktionBrugerAnmelderUdviklerAdmin
Åbne og bruge miniapps, der er delt med dig✓✓✓✓
Bygge en miniapp i Chat✗✗✓✓
Dele en miniapp privat, med et team, du er med i, eller med organisationen✗✗✓✓
Dele med et team, du ikke selv er med i✗✗✗✓
Eje en miniapp✗✗✓✓
Rette, dele igen, rulle tilbage og opgradere en miniapp✗✗EjerenEjeren
Skifte adgang og fjerne en miniapp✗✗Ejeren✓
Se alle organisationens miniapps✗✗✗✓
Overdrage en miniapp til en ny ejer✗✗✗✓
Slå miniapps til og fra for organisationen✗✗✗✓

Kun brugere, der er logget ind og hører til organisationen, kan åbne en delt miniapp. Der findes ingen offentlige links.

Livsforløbet​

  1. Byg — en udvikler beder assistenten i Chat om en miniapp. Den bygges som en kladde i panelet ved siden af samtalen og kører med det samme. Se Byg en miniapp.
  2. Del — udvikleren trykker Del, vælger hvem der kan åbne den, og får et fast link. Hver app, miniappen bruger, låses til sin nuværende version. Se Del og adgang.
  3. Brug — kollegerne åbner den under Miniapps. Alt, hvad den gør, sker med deres egen adgang. Se Brug en miniapp.
  4. Vedligehold — ejeren retter den i chatten og deler igen, ruller tilbage til en tidligere version eller opgraderer den, når en app får en ny version. En administrator kan overdrage eller fjerne den. Se Vedligehold og administration.

Slå miniapps til og fra​

Miniapps er slået til som standard. En administrator kan slå dem fra for hele organisationen under Organisation → Generelt → Miniapps (Tillad miniapps). Slået fra kan ingen bygge, dele eller åbne miniapps, og Miniapps forsvinder fra menuen. De delte miniapps gemmes, til I slår dem til igen, og en administrator kan stadig fjerne dem.

Læs videre​