Kørselshistorik
Se historik over alle kørsler.
Adgang
- Udvikler, Administrator: Kan se kørselshistorik
Åbn kørselshistorik
Klik på "Kørsler" i sidebar.

Kørsler-listen
Listen viser alle kørsler du har adgang til.
Information pr. kørsel
Listen har én kolonne pr. oplysning:
- Status: En farvet prik med statussen som dansk tekst
- App: Hvilken app kørslen kom fra (en streg, hvis kørslen ikke kom fra en app)
- Agent: Hvilket flow der blev kørt — med versionsnummeret bagefter
- Byggeklodser: Hvor mange byggeklodser der blev fuldført ud af det samlede antal
- Varighed: Hvor lang tid kørslen tog
- Startet: Hvor lang tid siden kørslen startede — hold musen over for det fulde tidspunkt
- Trigger: Hvordan kørslen blev startet, vist med ikon og tekst
Filtrering
Filtrer efter:
- Status: Filtrér på kørselsstatus
- Trigger: Bruger, API-nøgle, Indlejring, Tidsplan, Webhook, Test, Chat, Byggeklods
- Team: Specifikke teams
- App: Specifikke apps
Triggerne betyder:
| Trigger | Sådan blev kørslen startet |
|---|---|
| Bruger | En person kørte appen eller flowet |
| API-nøgle | Kaldt udefra med en API-nøgle |
| Indlejring | Kørt fra en indlejret widget på en hjemmeside |
| Tidsplan | Startet automatisk af en tidsplan |
| Webhook | Startet af et webhook-kald |
| Test | En kørsel fra Test-fanen eller kvalitetskontrollen |
| Chat | Startet fra Chat |
| Byggeklods | Et andet flow kaldte appen som byggeklods |
Triggeren vises både som sin egen kolonne i listen og i opsummeringen øverst på detaljesiden.
Status-forklaringer
| Status | Beskrivelse |
|---|---|
| Afventer | Kørsel er i kø |
| Kører | Kørsel er i gang |
| Fuldført | Kørsel gennemført succesfuldt |
| Fejlet | Kørsel fejlede |
| Annulleret | Kørsel blev stoppet |
Se kørselsdetaljer
Klik på en kørsel for at se detaljer:

Oplysninger
Detaljesiden viser:
- Et opsummeringshoved med status, trigger, varighed, hvor mange byggeklodser der blev fuldført, hvornår kørslen startede, og hvem der udløste den
- Et flowdiagram over kørslen, hvor du kan klikke på den enkelte byggeklods
- Kortene Kørslens input og Kørslens resultat, når kørslen har dem
Hvis kørslen ikke har en gemt flowstruktur, vises trinnene i stedet som en nummereret liste.
Byggeklods-udførelser
Klik på en byggeklods i diagrammet for at åbne et sidepanel. Her vises:
- Status
- Varighed
- Startet og Fuldført
- Fejlbesked, hvis byggeklodsen fejlede
- Inputs og Output — begge med en kopiér-knap
Slet kørsel
Sletning foregår fra kørselslisten:
- Hold musen over den kørsel du vil slette
- Klik på slet-ikonet (papirkurv) i rækken
- Bekræft sletningen i dialogen
Sletning er permanent og kan ikke fortrydes.
En kørsel, der er bedømt i kvalitetskontrollen, kan ikke slettes. Sletningen afvises med beskeden: "Denne kørsel er bedømt i kvalitetskontrollen og kan ikke slettes — bedømmelserne dokumenterer, hvad der faktisk blev kørt."
Ryd kørselshistorik
Knappen Ryd kørselshistorik sidder øverst til højre på Kørsler-siden. Den kræver, at du er udvikler og har redigeringsadgang til det flow, du vælger — og den rydder ét flow ad gangen.
- Klik på Ryd kørselshistorik
- Under Vælg det flow, hvis kørselshistorik skal anonymiseres vælger du flowet i Flow-listen
- Klik på Ryd kørselshistorik
- Bekræft med Ryd alligevel

Alle flowets afsluttede kørsler anonymiseres: input, output og fejldetaljer slettes uigenkaldeligt. Registreringerne (antal, status, varighed) bevares. Kørsler der indgår som test-evidens berøres ikke, og kørsler der stadig er i gang, springes over.
Anonymiserede kørsler
En kørsel, hvis indhold er slettet — enten med Ryd kørselshistorik eller af organisationens opbevaringspolitik — får mærket Anonymiseret i status-kolonnen i listen.
Åbner du kørslen, står der i stedet en note med overskriften Indhold slettet efter opbevaringsperioden: kørslens input og output er slettet, mens registreringen (status, varighed og tidspunkter) er bevaret.